Baggrund

MuseumsGIS er en fællesbetegnelse for en digital infrastruktur og en samling af løsninger udviklet af Arkæologisk IT og Moesgaard Museum, rettet mod arkæologiske udgravninger og baseret på FOSS (Free Open Source Software).

MuseumsGIS omfatter primært to dele: en projekt-præsentation, bestående af en hjemmeside, der dynamisk trækker på de senest tilgængelige data fra udgravninger, herunder 3D-modeller, historiske kort og geofysik. I tillæg udvikler vi integration med de naturvidenskabelige data, så vi kan præsentere C14 og andre naturvidenskabelige analyseresultater.

Den anden del af MuseumsGIS er en felt-applikation, der tillader at man ved hjælp af en mobiltelefon kan oprette, redigere og registrere data fra udgravningen. Herunder tilføje billeder og beskrivelser af alle objekttyper. Data lagres øjeblikkeligt på databaseserveren og er således live tilgængelige på telefon såvel som i QGIS. Datastrukturen i MuseumsGIS genereres dynamisk, således at mange personer kan arbejde i det samme dataset/projekt samtidig. Samtidig er MuseumsGIS databasen udstyret med fuld versionering på objektniveau, således at man altid kan rulle tilbage til tidligere registreringer, selv efter objekter er blevet slettet eller omformet.

Derudover omfatter MuseumsGIS udviklingen af plugins til QGIS - herunder værktøjet FeltTegn, der omsætter GPS-data til stolpehuller, fund og feltgrænser mm.

MuseumsGIS hostes i et europæisk datacenter og udvikles af Arkæologisk IT ved Moesgaard Museum, som varetager produkternes fortsatte udvikling.

Udgravninger
Se udgravningsplaner

3D Arkiv
Interaktiv 3D

Feltregistrering
Information om MusumsGIS app

QGIS
MuseumsGIS QGIS plugin repository

Se på kort
Georefererede O1-kort